Om Kong Rans port
Et pausested på Landsbyvandreruten - Rans togt.
Kong Rans Port er en lille høj med integreret bænk og ryg, som giver læ for vind og vejr og samtidig danner et intimt rum i parken ned mod søen.
Bænken er opført i egetræ og med de teknikker man brugte i jernalderen. Spærene er bygget som en traditionel vikingehuskonstruktion med trædyvler. Du genfinder teknikkerne i både palisaden ved Jelling og Vingsted jernalderlandsby.
Højen nærmest trækker bænken ned mod jorden. Som en portal til det underjordiske åbner højen terrænet op og skaber et mytisk sted, hvor lokale fortællinger og ”vandrehistorier” kan få frit spil.
Symbolet på Rans Togt danner en treenighed, en triquetra, som også er en uendelighedssløjfe. Højens udformning kan ses som det ene af de tre blade. Mens Kong Ran er en ren mytisk figur, som du kan udforske i gådevandringen Kong Rans togt, så findes triquetraen og har gennem historien har været anvendt af mange forskellige folkeslag og religioner fra vikinger og keltere til buddhister.
Værket er tegnet af MAST arkitekter, Århus.
Det er opført i byparken efter aftale med den private ejer Jonna Borum, som også ejer Vindelev Kro & Galleri. Besøg efter aftale.
Værket er finansieret af Vejle Kommune, som en del af Landsbyvandreruten. Formålet er at åbne land og landsbyer op for besøgende og skabe attraktive vandreture omkring Vejle.
Troldens ager og andre historier fra Vindelev
Herunder kan du læse historien om Troldens ager.
Historien er skrevet til bogen ”Kong Rans togt”, som også rummer 12 gåder du kan løse på vandreruten.
Vil du høre andre lokale historier fortalt af mennesker som bor i Vindelev? Så find QR koden ved kirken og på fundstedet, hvor lokale fortæller om kunstmaler Knud Nielsens Landsby og om fundet af Vindelev guldet.
Troldens ager
Ran kom til egnen med den fede jord, hvor alle var ved godt huld og aldrig gik sultne i seng.
Dog var der en landsby, hvor menneskene var hulkindede, og køerne sultede, så de knap gav mælk. Bønderne her havde købt jord sammen med en trold, men da landsbyen manglede penge, var det trolden som betalte det meste af købsprisen og landsbyen kun en kobbermønt per hoved. Bønderne skulle derfor passe jorden, mens trolden fik det meste af høsten.
Ran mente at kunne narre trolden og aftalte med den, at der skulle opfedes svin på marken. Trolden krævede plads til 99 svin, som var hans - så kunne landsbyen få et enkelt.
Ran bød nu, at landsbyens svin skulle nyde det bedste, landsbyen havde af mad, og da svinene skulle på marken, havde landsbyens svin krølle på halen. Troldens 99 svin havde ingen krøller, men det var bare en fordel, for trolde kan ikke tælle, og nu kunne han i stedet kende dem på halerne.
Tiden gik, alle svinene fik godt foder på den fede jord, og snart havde de alle krølle på halen. Derfor kunne Trolden ikke finde sine svin, da han skulle hente dem, og landsbyen kunne trække af med alle svin.
Trolden følte sig snydt, så han forlangte en ny aftale.
“Næste høst vil jeg have det, der vokser over jorden. Så kan I få det under”. Ran beordrede da frø fra planter med spiselige rødder indsamlet og sået på marken. Da høsten kom, fik landsbyen de fede rødder, mens trolden stod med de uspiselige rester.
Trolden, der nu var ganske hidsig, bestemte, at det til næste høst skulle være omvendt - han skulle have det under jorden.
Ran fik nu sået korn, og derfor gik det heller ikke trolden bedre denne gang. “Tag da marken og dets udbytte i al evighed”, råbte trolden i arrigskab og forsvandt.
Siden da har markerne på egnen givet mange forskellige afgrøder, og troldene har holdt sig for sig selv. Dermed underlagde Ran sig landet med den fede jord.