Om Rans togt

Velkommen til Landsby-vandreruten Rans togt - besøg Hygum, Ildved, Vonge, Farre, Nørup, Ødsted og mange flere af vejleegnens skønne landsbyer.

Landsbyvandreruten

Danmark er fuld af landsbyer. Landsbyvandreruten inviterer dig til at besøge nogle af dem og lære dem lidt bedre at kende. Ruten følger de gamle landeveje gennem 14 landsbyer på Vejle egnen. Hver landsby har sit særpræg, sin historie og sit eget liv.

Vandreruten er på 139 km med seks startpunkter, der byder indenfor i Vejle egnens mange store og små landsbyer.

”Det er jo bare en landsby”, tænker du måske, hvis du kører igennem i bil. Landsbyvandreruten giver dig chancen for at finde ud af, hvad der gør hver landsby speciel, og hvorfor beboerne mener, at de bor verdens bedste sted.

Vores ambition er at åbne den smukke og venlige Vejleegn og dens byer for dig. Så grib chancen for en vandretur fra havn til hede, gennem store og små landsbyer og venlige landskaber.

- Rans togt

På vej gennem Randbøldal passer du Kong Rans høj. Der knytter sig et gammelt sagn til højen, som vi har brugt til at spinde en ny historie, der sammenbinder fortællinger og begivenheder gennem 1000 år på Vejle egnen. Det er løgn, latin og også historiske fakta og fortællinger og vi håber du vil blive underholdt og have det sjovt med at regne ud, hvad der er hvad.

Eventen gådevandring ”Rans togt” kan nu købes til turen. Se butik her på siden.

Går du hele ruten, har du foretaget Rans togt og bliver en del af Rans broder- og søsterskab, som stræber efter at opretholde balancen mellem de mange mærkelige kræfter og historier, der huserer på Vejle egnen.

Gådevandringen ”Rans” togt bliver en oplevelse, hvor du får både udfordringer og noget at tænke over. 

Landsbyerne på landet mellem Vejle, Billund og Tørring

Her på siden kan du blive klogere på landsbyerne og de mennesker, du kan møde undervejs, og få mere at vide om kultur, natur, historie og landskab på ruten. Vi præsenterer så mange af de små fortællinger, vi kan rumme, resten må du selv opdage. Spørg for eksempel dem, du møder på din vej.

Vil du vide mere om de store turistattraktioner, overnatning m.v., henviser vi til VisitVejle og de mange overnatningssteder for uddybende information.

Følg os på facebook - Landsbyvandrerute - Rans togt