Gådebog kong rans landsbyvandrerute
En gådefuld bog om Kong Ran
Bogen ”Rans togt” er en såkaldt gådebog, hvor du og din gruppe langsomt skal afdække historien om Kong Ran.
Bogen lægger op til, at den vandrende kan blive en del af Ranordenen, en orden som eksisterer for at modvirke kaos og opretholde balancen i Kong Rans gamle rige. Det kræver bare, at du går ruten og løser alle gåderne.
Gådebogen lægger op til, at vandring også kan handle om at lege og underholde. Bogen inviterer dig til at gætter 12 gåder i alt, som kræver, at du selv står ude i Vejle Kommunes landområder og landsbyer på ”Landsbyvandreruten – Rans togt”.
Der er to gåder for hver etape på ruten. Gåde for gåde afdækker du mere og mere af historien eller sagnet bag Kong Ran. Eller gør du? Bogen leger også med historien om, hvem Ran var, og hvem der ligger i Rans høj ved Randbøl kirke. Uanset hvad inviterer den på en god vandretur, overnatning på dejlige kroer, historiske indblik, spændende landsbyer og grublerier, mens du spadserer rundt på landevejene i det kuperede terræn omkring Vejle.
Køb bogen online via vores butik
Gådebogen koster 300 kr. og kan også bestilles hos pekse@vejle.dk. Bestiller du samtidig det store vandrekort fra butikken koster hele pakken 399 kr. Ved køb støtter du vandrerutens fortsatte drift og udvikling.